Ovntørring eller lufttørring?
Når man fyrer med træ, skal det være tørt. Når brændets fugtighed er under 20%, er det fyringsklart.
Om foråret eller sommeren, når den relative fugtighed er lav, kommer træet under denne fugtighed. I fyringssæsonen, typisk fra oktober til april, hvor den relative luftfugtighed er høj, vil træet optage fugt fra luften op til ca. 20% vand, som er træets fibermætningspunkt.
Hvordan træer er tørret er uden betydning – det skal bare være tørt. Tørring af færdiglavet brænde over forår og sommer er det mest miljørigtige og økonomisk optimale. Noget træ tørres også i tørreovne, som kan være en dyrere løsning, hvis der sidst på sæsonen er knaphed på tørt brænde. Efterhånden sælges der meget ovntørret brænde. Den miljømæssige gevinst aftager noget ved ovntørring da der typisk skal forbruges mellem 10-20% af den mængde træ der skal tørres til opvarmning. Herudover forbruges en del strøm til cirkulation af luften. I de fleste tilfælde bruges savsmuld eller splinter fra brændeproduktionen – men det kunne jo også lige så godt have været brugt til boligopvarmning.
I Østeuropa tørres der i nogle tilfælde med fuelolie til både brænde- og træpilleproduktion.
Hvis man vil skåne miljøet skal man købe lokalt produceret brænde, som tørres ganske gratis af sol og vind.