Brændefyring - gode råd og fordele | Egekær Brænde

Hygge:

Måske har opvarmning med træ eksisteret siden mennesket lærte at beherske ilden og måske er det et urinstinkt der får os til at samles omkring et bål for at hygge os. Ved fyring med træ indendørs opnår man også et behageligt klima og en brændeovn eller pejs skaber ligeledes en god stemning og hygge i stuen. El- og centralvarme kan afgive en meget tør varme.

Økonomi:

Man opnår en fornuftig besparelse ved at fyre med træ i stedet for olie, gas og el. Som tommelfingerregel vurderer vi, at du med de nuværende priser kan halvere varmeregningen ved at fyre med brænde i en moderne brændeovn med høj udnyttelsesgrad. Hvis du har elvarme er besparelsen størst. Søg eventuelt information på teknologisk hjemmeside, som jævnligt laver beregninger over dette.

Miljø:

Ved at bruge træ som brændsel skånes miljøet idet det er CO₂ neutralt. Dette forklares på den måde, at når træet vokser forbruger det CO₂. Hvis træet dør vil det frigøre CO₂ når det bliver nedbrudt biologisk – altså rådner op. Den samme mængde CO₂ frigøres ved afbrænding af træet. Træet frigør herved samme mængde CO₂ som det forbrugte under væksten, i modsætning til kul, olie og gas, som ikke er fornybare ressourcer.

I forhold til “naturens miljøregnskab” skal du tage forarbejdning og transport med i dit regnestykke. Dansk produceres brænde, tørret af sol og vind, har i processen frem til din brændeovn brugt de mindste ressourcer i form af brændstof og energiforbrug til tørring og transport fremfor udenlandsk ovntørret brænde. Se vores beskrivelse, af fordele ved at bruge dansk brænde.

Brændeforbruget:

Oversigt over hvor meget brænde der skal til, for at erstatte 1000 liter fyringsolie.

Træart med vandindhold på 20% Eg Bøg Ask Birk Ahorn El Rødgran Ædelgran
Antal skovrummeter pr. 1000 liter fyringsolie 7,0  7,0  7,2  7,5  8,0 8,9 10,4 10,9

Hvordan fyres der med brænde?

Der skal fyres, så:
1. brændet afgiver mest varme i huset.
2. man ikke forurener miljøet
3. man ikke ødelægger sin skorsten

Tørt brænde, som tages ind fra et udhus, er meget koldere end stuen. Dette danner derfor kondensfugt – fuldstændig som når du stiller en flaske snaps på bordet direkte fra fryseren. Du bør stille brændet i stuen til opvarmning og eftertørring i mindst 12 timer inden du skal bruge det. Dette kan du gøre ved at have et mellemlager indenfor i en brændekurv eller brændekasse, eller at benytte et eventuelt tørrerum under eller over brændeovnen.
Om vinteren vil brændet optage en smule af luftens fugtighed, så også derfor bør det tørre inde. Det er generelt en god ide at nedsætte luftfugtigheden indendørs ved at lufte ud ca. 5 minutter morgen og aften. Flere døre og vinduer åbnes, så der bliver gennemtræk, og luften bliver udskiftet. Der skal kun luftes ud i ca. 5 minutter for ikke at nedkøle møbler og vægge.

Du skal være opmærksom på at give brændet nok lufttilførsel sådan at gasserne afbrændes og ikke sendes op i skorstenen, hvor det kan sætte sig som glanssod eller løbesod, eller sendes ud i miljøet. Ved for lidt lufttilførsel skabes kulite, som er en dødsensfarlig luftart. Der er stor forskel på en moderne brændeovn i forhold til en mere simpel gammeldags strålevarmeovn. De gamle ovne var ikke så tætte og derfor lukkede man hurtigere ned for luften – ellers virkede den som en åben pejs. En moderne ovn er meget tæt og har en højere udnyttelsesgrad. Herudover er nogle udstyret med automatisk luftstyring – for eksempel Hvam Heat Design. Billederne herover beskriver Hvam Heat Designs automatik.

Hvis brændet er vådt, kan der skabes sod. Det hænger sammen med den lave forbrændingstemperatur og det vand der skal ud af brændeovnen.

Ved forbrændingen skelnes mellem primærluft og sekundærluft. Primærluft tilføres under brændet. Sekundær luft tilføres over brændet og skal give ilt til forbrænding af gasserne, som frigives ved forbrændingen.

Så længe brændet flammer, skal der tilføres rigelig med både primær- og sekundær luft. Når der kun er gløder tilbage, kan der skrues ned for både primær- og sekundær luft, da der ikke kræves ret meget ilt til forbrændingen.

Den megen luft i starten af forbrændingen betyder en høj forbrændingstemperatur, der dannes ikke kulilte, men kultveilte – altså ikke CO men CO₂. Kultveilte forurener miljøet langt mindre end kulilte. Der opnås en høj temperatur i skorstenen, med meget luft igennem. Derved sendes det vand, der opstår ved forbrændingen, ud af skorstenen, så der ikke bliver løbesod.

0

Start typing and press Enter to search