Egekær Brænde ejes og drives af Jørn Thomsen fra adressen på Ørnekildegård, Ørnekildevej 7, 4173 Fjenneslev. Ørnekildegård er et landbrug med 230 ha fremavl af frø og såsæd.
Vi er en lille kundeorienteret virksomhed og lægger stor vægt på en positiv dialog med vore kunder, således at vi kan tilbyde den optimale service. Har du ønsker – men som ikke findes hos os endnu, er vi altid åbne over for forslag, som vi forsøger at opfylde.
Vi fokuserer primært på egen produktion og salg af dansk brænde fra skove i lokalområdet. Dette leveres som løsvarer eller stablet på paller. Herudover forhandler vi træpiller og træbriketter mm. Vi leverer med egen bil eller fast tilknyttet vognmand så langt ind i indkørslen så muligt. Løsvarer leveres med lille lastbil og pallevarer leveres med terrængående palletruck som kan komme helt ind i bunden af garage eller carport.
Vi har beskæftiget os med bioenergi, produktion af brænde og kundeservice siden 1996. I 1996 etablerede vi Gørslev Skovindustri som blev tildelt Børsens Gazelle Diplom i 2004. Gørslev Skovindustri kom ind i en turbulent tid under finanskrisen og vi var nødt til at afhænde selskabet til Stiftelsen Sorø Akademi, som fortsat lejede sig ind i vore bygninger.
I december 2016 besluttede Stiftelsen Sorø Akademi at stoppe driften af Gørslev Skovindustri. Vi har valgt at samle tråden op igen og leverer brænde med den gode gamle service, som er vores grundlag.
Navnet Egekær oprinder fra en af vore marker som siden 1776 har haft dette navn.
Vi er klar til at hjælpe med spørgsmål omkring vore produkter eller service på telefon 57808281 eller 26110980.